INVITATION TIL BORGERNES OG POLITIKERNES KONFERENCE

BORGERNES OG POLITIKERNES KONFERENCE
TIRSDAG 17. JANUAR 2023 KL. 19-22
RÅDHUSSALEN, AARHUS RÅDHUS

Aarhus som grøn, blå og bæredygtig by:
Hvilken by og bugt ønsker vi?
Hvordan passer havnen ind i de visioner?


Vi er en række organisationer, som ønsker et nyt udgangspunkt for drøftelsen af planerne om en udvidelse af Aarhus Havn. Kommunen har afholdt to konferencer, hvor sagens emner er belyst hovedsageligt ud fra havnens verden. Vi inviterer nu til en visionskonference, hvor byen, borgerne og politikerne er i fokus.


Hvorfor har vi brug for en konference mere?
Vi ønsker at sagen bliver grundigt og tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes en beslutning, og mener at en byrådsbeslutning på nuværende tidspunkt ikke hviler på et solidt og legitimt vidensgrundlag:

  1. Den negative påvirkning af klimaet er ikke tilstrækkeligt belyst
  2. Skaderne på havmiljøet er sandsynligvis langt større end de foreløbige analyser viser
  3. Havneudvidelsen vil for altid reducere byens herlighedsværdi og attraktivitet
  4. De økonomiske analyser bag havneudvidelsen er mangelfulde
  5. Den demokratiske proces indtil videre har ikke givet så stor en beslutning demokratisk legitimitet

Vi vil på konferencen kaste et kritisk blik på disse fem temaer via faglige oplæg og samtidig opfordre Byrådet til at udsætte den endelige beslutning til det hele er tilstrækkeligt og ordentligt oplyst.


Vi ønsker på konferencen en direkte dialog mellem befolkningen og politikerne i en sag, der så afgørende vil påvirke hele Aarhus’ fremtid på alle vigtige parametre – og der vil være paneldebat mellem partierne.


Endelig insisterer vi på at skærpe dagsordenen om de meget alvorlige globale klima- og biodiversitetskriser, som er presserende. Vi skal lokalt skabe radikale ændringer og tage visionære beslutninger nu! Derfor vil vi også præsentere mulighederne i at gentænke processen på en demokratisk visionær måde.


Vi bakker op om en velfungerende Aarhus Havn, men vi ser projektet ud fra en bred vifte af perspektiver og ønsker at lade fælles værdier og visioner for byen og bugten styre, hvordan havnens udvikling skal ske.


Det endelige program offentliggøres i god tid inden på bl.a. www.beskytaarhusbugten.nu


Deltagelse kræver ikke tilmelding.


Vi glæder os til at se dig i Rådhushallen 


Bedste hilsener


Foreningen Beskyt Aarhusbugten ∞ Foreningen Det fælles Bedste ∞ Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer ∞ Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund ∞ Den Grønne Ungdomsbevægelse i Aarhus ∞ Doughnut-gruppen Højbjerg, Holme og Skåde Fællesråd ∞ Midtbyens Fællesråd ∞ Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere

  1.  

  1.  

  1.  

  1.  

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *